Travsporten kom hurtigt til at fylde en del i den, på det tidspunkt svenskbosatte, Jespersenske famile, og en naturlig udløber af denne nye hobby var at få sin egen væddeløber. Så da ejerne til Golden Radio i efteråret 2004 besluttede sig for, at skille sig af med en lillesøster til ”Nationalhesten”, var beslutningsprocessen kort på trods af, at en ny udfordring meldte sig i samme øjeblik ”skødet var skrevet” på I Am Perfect, som dette dejlige individ af en travhest hed.

For hvor i alverden skulle vi placerer denne, på det tidspunkt, fire år gamle hoppe? Godt nok var huset i det svenske stort og kælderen i huset ligeså, men optimalt for en travhest var det jo bestemt ikke, og hvad ville naboerne og de lokale dyreværns myndigheder ikke sige? Heldigvis ville det sig sådan, at via det netværk af travfolk, der gennem Golden Radio-tiden var opbygget, lige var en god ven i form af Peter C. Christensen, som tilfældigvis og muligvis kunne hjælpe med en løsning, hvor han vidste, at den lettere opgivne I Am Perfect ville få det ”just perfect”, og hvor vi ikke ville blive ruineret i træningsudgifter til en prof. træner.

Det var i den forbindelse at kontakten blev etableret til Carsten og Winnie, og efter at have følt hinanden lidt på tænderne overvandt sympatien for projekt ”Genrejs I Am Perfect” og hinanden, den skepsis, der indledende helt naturligt havde været for om dette nu kunne fungere. Og heldigvis for det, for på trods af de nedture vi også har været hårdt ramt af i vores relativt korte samarbejde og venskab, så er glæden ved samarbejdet, oplevelserne og hestene dejligt og givende for alle. Ikke mindst i forbindelse med de arrangementer vi har afholdt på travbaner rundt om i landet, hvor opbakningen fra familie, venner og kollegaer har været fantastisk.

Faktisk lykkedes det ret godt at få I Am Perfect på fode, samtidigt med at Carsten arbejdede med sine egne heste ved siden af, hjemme på gården. Fra at være en hidsig dame i både træning og løb, fik vi hende - gennem behandlinger og intensivt arbejde med psyken - til gradvist at slappe af og hun begyndte at nyde livet. Nogen stor væddeløber blev hun dog aldrig. Dertil var hendes skade fra ungdommen for belastende, men hun var en god lærehest for Lasse, som fra første gang han var ude og køre i en sulky hjemme på Carsten og Winnies gård var solgt til sporten for alvor.

Med denne vished om ”Perfectens” tvivlsomme karriere på banerne in mente, og en mere sandsynlig fremtid for hende som følhoppe, blev der taget en principbeslutning. Samarbejdet havde nu varet et års tid, og var så spændende og givende, at vi gerne ville fortsætte på et eller andet plan. Så da vores foretrukne professionelle samarbejdspartner i arbejdet med hestene, travtræner Ken Ecce, kom og fortalte at han kendte nogle hestefolk i Sverige, som havde en fin hoppe, de skulle af med, så var det en kærkommen mulighed for at kunne fortsætte samarbejdet. Winnie mente nu ellers at Carsten havde heste nok i stalden, og Carsten var da ikke helt frigjort for en hvis form for nervøsitet for skældud, når han skulle hjem og fortælle hende, at vi havde købt Uni Håleryd af Jan og Gertie fra Stald Dream Team, som vi bare måtte have med os hjem, efter Ken havde prøvet hende en tirsdag aften på Jägersro i Sverige.

Uni blev dermed Stald Ømark-Jespersens første fælles hest, og hun havde en lovende fremtid foran sig. Stor og stærk, men desværre også med en tendens til at blive træt når opløbet nærmede sig, så en ny opgave/udfordring med at finde ”fejlen” på hende indfandt sig.

Herefter havde vi en tid med lutter modgang. I slutningen af november ramte en ualmindelig ondartet satan af en multiresistent bakterie – Clostridium Difficile – stalden og i løbet af en uge havde bakterien, eller rettere den gift bakterien udvikler, taget livet af fire voksne raske heste, et føl og et endnu ufødt ditto i stalden. Baggrunden for sygdommen var at Carsten og Winnie havde haft deres guldfølhoppe – Golden Birgitte – med i Sverige til en inseminering ved Scarlet Knight (Carstens drømmefar til et føl, red). Med sig havde Golden Birgitte også sit nye føl, som var opkaldt efter den grønlandske hovedstad Nuuk. Efter endt inseminering og konstateret drægtighed, blev Golden Birgitte og føl hentet, men føllet havde også fået noget mere med hjem. Han stod nemlig med en ordentlig gang forkølelse, og et langt behandlingsforløb med penicillin begyndte nu. Desværre blev Nuuk ved med at ”snotte”, og ingenting bed rigtig på. På et tidspunkt havde den megen pnicillin altså fået bugt med Nuuks naturlige tarmflora, og dermed var der skabt grobund for den modbydelige Clostridium-bakterie.

Da bakterien først havde fået fat gik det stærkt. Symptomet på at noget var galt var at flere heste fik voldsom diarre, som begyndte en torsdag formiddag. Allerede fredag morgen havde sygdommen krævet sit første offer, da Winnie blev mødt af det frygtelige syn af deres egenopdrættede løbshest Komtesse Crown, som lå og var død i folden. Formentlig på grund af den stress, som den voldsomme diarre havde afstedkommet. Derefter gik det slag i slag. Alle ramte heste blev nu hurtigt fragtet til Landbohøjskolen for behandling. Men også her var man magtesløse for det voldsomme sygdomsforløb, selvom der blev kæmpet på højtryk og med alle midler. Først måtte Nuuk, siden hans mor og det ufødte føl lade livet. Dagen efter var det I Am Perfect, som ikke stod at redde og inden det hele var slut måtte vi også sige farvel til Winnies ridehest, den dejlige Cato.

Tilbage stod vi nu med de sidst ankomne heste i stalden. Uni Håleryd, og American Lore og hendes føl New Lincoln. Tilsyneladende har deres immunsystem været kraftigt nok til at stå imod den lille stavformede djævel og i øvrigt havde de ikke været påvirket så længe af den penicilin, som uundgåeligt har svævet i luften, så de klarede heldigvis skærene. Ellers havde det formentlig været slut med travheste for både familien Ømark-Andersen og Jespersen. For det var en ualmindeligt smertelig tid for os alle, men specielt for Carsten og Winnie, som nu stod med en stort set tom stald, var lysten til at fortsætte med heste ikke stor. Enhver, som har prøvet at miste en hest før tid, ved hvor ondt det gør. Den smerte bliver ikke mindre, jo flere heste det drejer sig om, kan vi hilse og sige.

Heldigvis blev Carsten og Winnie enige om at det var ”op på hesten” igen. Stalden blev rengjort fra ende til anden, og stille og roligt blev der fyldt lidt heste ind igen. Træningen med Uni fortsatte, og der blev ”fremskaffet” en legekammerat til New Lincoln i form af Naya. Winnie fik en ny ridehest i form af Bolette og i 2007 fik vi tilgang til stalden i form af Princess Amason. En herlig traver, som vi var så heldige, at få lov at lease af Jan og Gertie, som vi siden købet af Uni Håleryd har haft et godt og nært venskab med.

Uni har vi, som fortalt i hendes biografi, måtte opgive som væddeløber, og hun nyder nu et slags otium hos Carsten og Winnie, hvor hun stortrives i sin nye rolle som følhoppe. Vi har efterhånden lagt al sygdom og død bag os, og lysten til at stadig spille med i travsportens fremtid er igen til stede. Vores hidtidige højdepunkt kom i oktober sidste år da ”Sessan” to gange løb først over stregen på Lunden. Anden gang til stor jubel for de mange dejlige mennesker i form af venner, familie og kollegaer, som var mødt frem for bl.a. bakke op om Stald Ømark-Jespersen. Det er fantastisk at mærke den interesse, der er for vores heste, og bl.a. derfor er det sjovt at fortsætte i den her forunderlige sport, med disse vidunderlige dyr! Vi glæder os til den fortsættelse som nu følger…

Carstens historie

Carsten har mange års erfaring med travheste, og det er ham, som står for det daglige træningsarbejde. Her fortæller Carsten lidt om sin baggrund i sporten.

”Midt i halvtredserne var jeg feriebarn hos min familie i Kvorning. Her fik jeg de første oplevelser og interesse for travsporten, da familien havde ca. 30 travheste, hvoraf 10 var løbsheste” indleder Carsten og fortsætter. ”Avlshingsten Lincoln havde min særlige bevågenhed. Den var nemlig noget specielt i familien, der havde store forventninger til dens kunnen.”

”Stalden hed i øvrigt Stald Ømark, og under det ejernavn blev der sendt mange heste i løb på den gamle hæderkronede Skive Travbane. En af sønnerne i Stald Ømark hed Karsten Andersen, og han blev en succesfuld træner samt flere gange champ på Skive banen.” husker Carsten. ”Datteren Henny Ømark Hansen (Carstens kusine, red) havde en ejendom, hvor hun startede sin egen stald op, med Bo Seisbøll som stalddreng. Henny er senere blevet gift med Poul Erik Hansen fra Ravnstrup, hvor de sammen har opbygget Stald Light af kendte heste kan jeg nævne: Viel, Big Casting, Dream Light, Earl of Light og ikke mindst Frk. Supergill. Bo Seisbøll er i dag kendt fra Stutteri Laser, hvor han i dag leverer rigtig gode afkom til travsporten”.

”I 1999 købte Winnie og jeg vores ejendom her ved Mørkøv på 12 tdr. land, hvor vi ville forsøge os med avl. Med støtte fra familien i Ravnstrup og Bo Seisbøll fik vi et par gode følhopper, hvilket resulterede i 2 føl i år 2000. Det ene føl solgte vi til svenskeren Stefan ”Tarzan” Melander til en god pris og hesten blev rost meget”, fortæller en stolt opdrætter. ”Vi følte således, at vi var kommet rigtig godt i gang, med opdrætterkarrieren og nød vores nye liv med mange heste omkring os”.

”På et tidspunkt blev vi kontaktet af Lasse, der som nævnt tidligere manglede en plads til sin hest I am Perfect. Det blev starten til et nært samarbejde/venskab, som hele tiden har og forhåbentlig forsætter med at udvikle sig.” fortæller Carsten, som slutteligt konkluderer ”Jeg er også glad for det venskab, som på forunderlig vis er opstået med Torvald Palemas ejere Gertie og Jan Folgård af hvem vi købte hoppen Uni Håleryd og nu har leaset Princess Amason. Det er skønt at mærke deres fortsatte interesse i hestene og vores liv. Jan og Gertie er hestefolk med hjertet på det rette sted.” afslutter Carsten sin korte historiske gennemgang, hvor der sagtens kunne fyldes meget mere på, men han vælger her at gøre det kort og enkelt. Men Carsten er altid glad for en sludder, og han er aldrig kedelig at snakke med. Sså skulle nogen have yderligere spørgsmål, så er det bare at hive fat i ham næste gang I ser ham på banen. Det vil han nyde!

Lasses Historie

Lasse fortæller: ”Min historie i travsporten er indledningsvis kort beskrevet. Tiden i travet for mig går således tilbage til 2003, men på denne korte tid er det lykkedes at komme rundt og se travløb på alle danske baner (minus Bornholm), samt et flertal af de svenske ditto i den periode vi fulgte Golden Radio et hvilket som helst sted han startede. Tiden med Golden Radio var enormt spændende, men også til tider enormt frustrerende. For det var bestemt ikke altid, at vores ideer med promoveringen af travsporten og hesten stemte overens med, hvad Danmarks Radio kunne, ville eller havde tid til.” husker Lasse om tiden med liverepportage fra navnedåben af Golden Radio i Aalborg, radiointerviews og 100 personer med til Dansk Travderby 2003. ”Men uanset hvilke frustrationer det så end har givet, så ville jeg ikke undvære det for alt i verden i dag. For jeg har mødt så mange dejlige mennesker i den tid, og jeg er oprigtigt glad for de nære venskaber som gennem de sidste år er knyttet via min færden i travsporten. Mit netværk i sporten er i dag temmelig stort, hvilket betyder at dre næsten altid er hjælp at hente, hvis vi løber ind i udfordringer med hestene. Jeg fungerer pt. som webmaster for travtræner Ken Ecce (når tiden tillader) og for den svenske travtræner Joakim Lövgren, og har stor fornøjelse af denne tilknytning til disse to, på hver deres måde, meget professionelle stalde.”

”I min familie har der altid været heste (nordbagger, red) og opbakningen og interessen fra mine nærmeste er meget stor. Det samme gælder for mine venner og bekendte, og det er altid en fornøjelse når vi kan mødes på en travbane, hvis vi har en hest til start, eller den står på Copenhagen Cup eller Derby. Det er helt klart en motiverende faktor for at lægge et ekstra stort arbejde i vores ”projekter”, at der er så stor opbakning. Heldigvis er Carsten og Winnie rigtigt glade for selskab, så det er en fornøjelse, at være sammen om at skabe disse oplevelser. For det er oplevelser det i den sidste ende drejer sig om. Sandsynligheden for at blive rig på penge i den her sport er ikke overvældende. Men rig på oplevelser, det kan man ikke undgå at blive! Og lige nu drejer det sig om at blive klar til årets oplevelse 2008. Nemlig at få kvalificeret Sessan til en af de mange storløb hun er meldt til i Sverige! Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes, med det arbejde Carsten m.fl. lægger for dagen.”

”Endelig har det været en fantastisk oplevelse, at opleve Unis første tid som mor. Det var en meget rørende nat, som jeg fik lov til at opleve sammen med Winnie, da vores lille kommende derbyvinder blev født. Jeg er sikker på, at han nok skal give os gode oplevelser også!” afrunder Lasse en historie, som også kunne være blevet meget længere.