HOVEDSPONSOR
 
 
New Lincoln og Naya Hanover på Skovbo
19. februar 2008

Træningen af de to treårige - New Lincoln og Naya Hanover - er i fuld gang med henblik på at de skal ud i prøveløb, og senere rigtige løb engang i løbet af sommeren.

Onsdag var de begge med Carsten på Skovbo, hvor Carsten selv satte sig op bag New Lincoln, og dygtige Kasper K Andersen, som er førstemand hos Ken Ecce, sad oppe bag Naya i sulkyen.

Carsten og Kasper har et væddemål kørende på hvem af de to lovende unge heste, som først rammer de magiske 1.30 pr. kilometer, og efter dagens træning står det stadig uafgjort i det væddemål, for både Naya og New Lincoln fortsætter de gode takter på vej mod første delmål. Her under bringer hjemmesiden lidt billeder fra dagens træning.


Først ud på banen kom Carsten og New Lincoln.


Kort efter var også Kasper og Naya klar!


Efter de obligatoriske opvarmningsomgange er hestene klar til at starte dagens træning for alvor efter anvisning fra Kasper.


De to heste er meget afhængige af hinanden, og har det skidt med at være fra hinanden. Så afhængige at selv deres trav er synkront. ;-)


Men flot ser det jo ud, når man kiggger på deres benbevægelser på de tre sidste billeder ovenfor.


Farten sættes op og der afvikles 2000 meter i jævnt tempo...


Og efter et par intervaller, er der ikke noget at sige til, at de endnu uruinerede stjernefrø begynder, at blive lidt ukoncentrerede og glor efter fotografen og alt muligt andet!



Efter 2*2000 meter plus det løse, blev hestene skridtet af, og kom ned til deres velfortjente brusebad. Ingen af de to hev efter vejret da de kom ind i stalden, og da pulsen blev målt efter et kvarter viste den 60 slag i minuttet for dem begge, hvilket er tegn på en rigtig fin kondition. Nu er de hjemme på gården igen, og Carsten træner dem hver anden dag, indtil det bliver tid igen i næste uge at lave næste hurtig arbejde på Skovbo igen.


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.