Nogen tid er gået, siden vi så Unis følbasse for første gang. Det er nu ved at være tid til at få fundet et navn til ham. Flere forslag har været fremme, men det helt rigtige hvor vi alle har sagt: - Der var den! er endnu ikke dukket op. Derfor beder vi nu jer - som besøger vores ret nye hjemmeside – om hjælp. Vi vil gerne bede om jeres bud på et godt navn til føllet, men inden I kaster de sjove, gode og gerne vilde forslag af sted, skal I være opmærksomme på at der er nogle regler for navngivningen, og derfor må vi trække jer igennem nedenstående roman, som indeholder lidt retningslinjer, men forhåbentlig også lidt underholdende læsning her i den knap så kolde vintertid.

Vi vil i øvrigt registrerer følbassen i Sverige, da Uni jo stadig er svensk. Så vi er ikke bundet af et bestemt forbogstav. Og det er så både godt og skidt. Godt fordi… vi dermed kan kalde ham hvad vi vil, inden for de nedenfor angivne rammer. Skidt fordi… mulighederne er uendelige (inden for de nedenfor angivne rammer). Rigtig god fornøjelse med ”hjernestormen” rundt omkring og vi håber naturligvis på stor deltagelse og rigtig mange gode forslag!

Og hvad barnet skal hedde???

Glæden ved et nyfødt føl for en nybagt ”plejefamilie” og måske kommende travhesteejer er ubeskrivelig. Disse herlige størrelser, på deres ”skæve” ben, og deres skøre og uberegnelige krumspring fremkalder altid en slags ”nååååh!!!” følelse hos de fleste. Og selv hærdede personer med tatoveringer så store som en helsides annonce i en formiddagsavis, bliver bløde som smør ved synet af et dyrebarn.

Men når den første glæde har lagt sig, og det igen bliver en slags hverdag, så opstår første kilde til uenighed i familien. For hvad skal barnet hedde?

Her er der ikke den store forskel på, at skulle finde på det helt rigtige og succesfulde navn, uanset om det er et menneskeligt eller et mere animalistisk afkom, som skal navngives. Kimen til store familiediskussioner er ofte spiret på barselsgangen på landets hospitaler, eller i boksen, hvor den lille nyfødte plysbløde darling netop er poppet ud.

For hvad enten det bliver Peter, Poul, Palle eller Pia, så vil der altid være risiko for øgenavne, mobning og drillerier. Men er det egentlig bedre at hedde Palle frem for Pia jf. statistikkerne? Ja… hvis du er en dreng siger det jo næsten sig selv, at det ikke bliver et hit at hedde Pia vel? Men hvad nu hvis du er en travstjerne in spe? Ja, så er mulighederne for, hvad du kan komme til at hedde næsten ubegrænsede. For her sætter kun fantasien grænser, og ved navngivning af travheste er folks fantasi nærmest uudtømmelig.

Det virker som om, at jo mere underligt eller skørt et navn er, ja så tror man at så lægges der mere mærke til hesten og jo bedre er navnet. Måske kan man tilmed lokke en ikke spilkyndig til at spille på ens hest, ved at vælge et spændende navn. Eller tilmed afskrække folk fra at spille på en hest med et dårligt klingende navn. Så bliver odds nemlig bedre, med større gevinst til følge, til den, som tør tage chancen på en hest, som f.eks. ”Another Looser”.

Engelsk lyder bedre end dansk

Ville du måske sætte dine kroner på en hest ved navn ”Glæde Ved Musik”, ”Alene Hjemme” eller ”Gylden Sukker”? Eller hvad med ”Løbende Rækværk”? Nej vel!?! Men prøv så på engelsk. ”Joy of Music”, ”Home Alone”, ”Golden Sugar” og ”Running Fence”. Så fik det hele straks en mere tiltalende og spillevenlig klang. Af en eller anden grund er det et faktum, at utrolig mange af de varmblodige travere har engelsk klingende navne. Men vinder de flere sejre af den grund? Næppe. Fakta er dog at engelsk bare klinger bedre af en eller anden grund, når det kommer til hestenavne.

I Danmark er reglerne således at hver årgang skal starte med et bestemt bogstav. Eksempelvis starter danskregistrerede heste født i 1999 altid med et G i deres navn. Året efter var bogstavet H og heste født i 2001 skulle starte med I o.s.v.. Men da der ikke er regler uden undtagelser, inkluderede man lige et J også for denne årgang. Dette fordi, det måske kunne blive svært at finde navne til alle føl fra denne årgang, hvis man kun havde I’et tilgængeligt. Men på denne systematiske måde kan man altid hitte rundt i hvor gammel en dansk registreret hest er, simpelthen ved at tjekke første bogstav i navnet. Men hvorfor gøre det nemt? Nej da. For i Sverige f.eks. må man navngive sit føl som man vil, uden hensyntagen til årgang og forbogstav. Og derfor kan man ikke ved hjælp af navnet hos svenskregistrerede hurtigt aldersbestemme hesten. Der må man søge sin information andetsteds. F.eks. i den database som findes på STC’s hjemmeside (www.travsport.se).

Men må man så kalde den lille ny lige hvad man vil? Altså hvis man lige husker at forbogstavet i Danmark er givet på forhånd? Niksen! En række regler beskriver hvilke navne, som kan godkendes og hvilke, der ikke kan. Men da vores føl skal være svensker, vender vi os i stedet mod STC (Svenska Travsports Centralforbund) og ser hvad de har for regler på området.

I Sverige registres årligt ca. 5000 varmblods- og godt 500 koldblodsføl. Fra STC’s side tilstræber man i så høj grad som muligt at imødekomme hesteejernes ønsker for hvad hesten skal hedde. Men nogle enkelte retningslinjer skal også her følges. F.eks. siger kap 2 §14 i STC’s reglement følgende:

”Et hestenavn må højest indeholde 18 tegn. Mellemrum inkluderet. Navnet må højest bestå af fire kombinationer (eksempelvis: Jeg Må Vinde Altid, som er et eksempel på fire kombinationer og 18 anslag, red). Et initial f.eks. ”DK” regnes som en kombination. Tal må ikke anvendes. Et navn som kan opfattes som krænkende eller, som er svært at udtale, kan ej heller godtages. Såfremt navnet kan forveksles med et allerede registreret navn godtages navnet heller ikke. Et navn på en hest, som er afgået ved døden, men hvor navnet knyttes tæt til den afdøde hest (Ego Boy, f.eks.) godkendes heller ikke. I fald at navnet ikke knyttes tæt til en specifik hest, må navnet genanvendes tyve år efter den foregående navneregistrering.

En hest, som er indført eller importeret fra et andet EU-land eller fra Norge/Schweiz, skal registreres i stambogen hos STC under sit oprindelige navn. Kan navnet forveksles med et allerede registreret navn, skal fødselslandet for hesten angives med de internationalt anerkendte nationalitetsbogstaver. (Eksempelvis Inzaghi, som findes både i Sverige og Danmark, og så kom den danske udgave til at hedde Inzaghi D.K., når den løber i Sverige, red)”

Så er det, at man med sikkerhed ved, at der hos STC ikke sidder folk med et indgående kendskab nok til f.eks. dansk slang når, et navn som f.eks.”Lolly Diller” er blevet godkendt hos vores broderfolk. Det samme gælder for hesten ”Snatch”, som heller ikke var sluppet gennem nåleøjet, hvis man hos STC havde kigget i en engelsk slangordbog.

Men heller ikke inden for egne danske rækker formår man helt at holde helt rene linjer, når det gælder ”snuskede” navne. Et eksempel på et navn, som slap gennem censuren er ”Biggus Diccus”. Om end man må sige, at netop det navn passer glimrende på en travhingst. Et andet sted i den hjemlige andedam, nemlig på Bornholm, slår frækkerten ”Erektus” sine folder. Et navn, som nok heller ikke lige er blevet nærlæst af de ansvarlig for navneregistreringen hos DTC.

Det kan også være lidt svært at forstå, med henvisning til det svenske reglement om, at navnet ikke må være svært at udtale, at navne som ”Shesellsseashells” og ”Billyjojimbo” er blevet godkendt??? I hvert fald må det formodes, at en enkelt speaker eller to, er blevet kvalt i en tæt opløbsduel, hvor en af disse heste har optrådt.

Så er der lige det, med at navnet ikke må kunne forveksles med et allerede eksisterende navn. Det er ikke sikkert, at man har tjekket databasen, da man har godkendt følgende flotte perlerække af navne. ”Lassas Lavin” og ”Lassas Lavior”. For ikke at tale om ”Nektarin Bravo”, ”Jaffarin Bravo” og ”Mandarin Bravo”. At der også findes en ”Mandarine Cooler” gør jo ikke ligefrem sagen lettere. Eller hvad med hele perlerækken af Palema-heste? Leif, Ludvig, Gidde m.fl. med efternavnet Palema, følges op af heste som lyder navne hvor Palerme og Perlermo i forskellige afskygninger indgår. Det må formodes, at en del spillekroner i tidens løb, er kastet i ønskebrønden efter en hest, man havde forvekslet i programmet med en anden. Var det ikke for forbogstavsreglen i Danmark, ville Hewillbeawinner og Letmebeawinner også være en kilde til navneforvirring, og en grund til at holde ekstra øje med startlisten.

Kan man skræmme sin hest til fremgang?

Ja, det virker som om nogle hesteejere tror det. Hesten ”Butchers Knife” har i hvert fald fået et forvarsel om, hvad der venter den, hvis ikke den gør det godt på banen. Det samme gælder for ”Grill Anders” og ”Grill Anna”, som risikerer ”med det hele” i et stykke varmt pølsebrød. ”Grill Anders”… kæn dæn på knæækket!

Til gengæld kan man på mange navne straks se, hvad opdrætteren synes om sin hest. ”Flik Flak” har vist været lidt af en lille springbønne fra sin spæde start som traver. Mens ”Give Me Sun” tilsyneladende blev født i en regnvåd periode. ”Fairway” skulle formentlig have været et sæt golfkøller og et klubmedlemskab til farmand, mens resten af familien hellere ville have en travhest? ”Derbykongen” har man bestemt haft klare mål med fra fødslen, mens svenskerne igen overrasker med et navn som ”Jump in the River”. Det er ikke ligefrem et navn, som oser af sejr vel?

Andre igen vælger en anden taktik, nemlig at navnet skal indgyde hesten selvtillid. ”Letmebeawinner” har ejeren nok ikke været helt sikker på skulle række til sejr, og prøver derfor med lidt bøn til højere magter om hjælp. Der mangler bare et ”Please” foran, men så blev navnet for langt. Mens Locomotion FH forhåbentlig kan holde dampen oppe hele vejen til mål og High Speed Park og High Speed P er også to eksempler på fart over feltet. Når man så tilmed kan være uheldig at tage fejl af de to sidstnævnte navne, så bliver det jo helt perfekt. En helt klar vinder i denne selvtillidskategori må være amerikanske ”See My Dust”! Et navn, som bedst kan oversættes til at det eneste konkurrenterne ser af den hest er støvet den sparker op i hovedet på dem, som ligger bagved.

Anvend navnet i markedsføring

STC forbeholder sig i kap 2 § 17 retten til, at anvende en hests navn til, at markedsføre enten sin egen, eller en til STC, tilknyttet forretning. Hvis nu det svenske Systembolaget, skulle finde på at gå ind i trav med et lille sponsorat, skal vi så gætte på at ”Boozewinner” ville være en oplagt hest for firmaet at investere i? For De danske Statsbaner kunne førnævnte Locomotion F.H. være lige så oplagt.

Mere almindeligt er det at opkalde hesten efter en af dens mere fremgangsrige forfædre. Victory Yankee er et eksempel herpå. Faderen hed ”Imperial Yankee” og farmoderen hed ”Pert Yankee”. Altså et gode amerikanske ”familienavne”, til en amerikansk afstammet hest. Almindeligt er det også at stutteriopdrættede heste kommer til, at få stutteriets navn som efternavn. Eksempler herpå er Park, Trøjborg og Laser i Danmark, og i Sverige er Palema, Brodde, Håleryd og Broline hyppigt optrædende efternavne.

Eksemplerne er mange og vi har vel alle vores favoritnavn, eller et navn vi synes er helt ude i fjerde spor. En hurtig rundspørge blandt nogle travinteresserede gav følgende navne, som de adspurgte havde et eller andet forhold til:

”Gummihandlaran” - som desværre fik et kort liv og gik bort i 2004. Men spøjst er navnet.

”Clinton’s Cigar” - kan ikke lade være med at lede tankerne hen i retning af en tidligere Amerikansk præsident’s fald fra tinderne, på grund af lidt uterlig omgang med personalet.

”Oddergrisen” – opkaldt efter kælenavnet på togforbindelsen mellem Århus og Odder. Som det efterfølgende er blevet kommenteret af en tilskuer: ”Synd for den ellers pæne hest!”.

Fra den mere gruopvækkende skuffe af hestenavne finder vi:

”Adolf” – Opkaldt efter den tyske diktator, da hesten havde samme fødselsdato som Hitler.

”Napalm” – brandbombe, der er ulovlig i.h.t. Genevekonventionen, men som blev anvendt af USA i Vietnam, og af det tidligere Sovjetunionen i Afghanistan. Det sidste kunne den ”gamle” Laursen selvfølgelig ikke vide, da han døbte hesten.

Omdøb dyret til succes?

Til tider finder ejerne ud af at navnet måske ikke rigtig passer til hesten. Og så må man i henhold til reglementet omdøbe hesten, dog igen under hensyntagen til ovennævnte regler. Et af nyere tids eksempler herpå er da hesten ”Gold is Perfect” blev udnævnt til hesten, som skulle være Danmarks Nye Nationalhest, en arvtager efter navnkundige ”Tarok”. Navnet blev foreslået af Danmarks Radios lyttere via radioprogrammet ”Strax” og efterfølgende analyseret af en nummerolog for åben mikrofon, for at finde det navn, som ville bringe mest succes. Og navnet blev ”Golden Radio”. Om det beviser at nummerologi er pure opspind, skal vi lade være usagt. Men faktum er at hesten, stort set siden den blev omdøbt, har været ramt af sygdom og skader. Til gengæld er ”Golden Radio” formentlig en af de eneste heste nogensinde, som er blevet døbt med dyr Champagne i pandelokken. Og det tilmed af legendariske Jørn Laursen.

Ang. omdøbning af heste, er der også et andet fint eksempel. Nemlig hesten ”Smag Vendelbochips”, som ret indlysende har en eller anden tilknytning til en virksomhed, der har en produktion af kartoffelchips. Her valgte ejerne at omdøbe hesten til ”Spis Grovchips”. Skal vi gætte på at man havde omlagt produktionen?

Dette er jo et glimrende eksempel på, hvordan man kan bruge sin hest til ”skjult” markedsføring af sit produkt. Dette er forbudt i Sverige i.flg. de svenske regler, selvom STC gerne må anvende hestens navn i deres egen markedsføring. Tsk tsk.. Alligevel finder vi hestene ”Nissan Sunny”, ”Pepsi Light” og ”Pripps Porter” i det svenske navneregister, så nogen er lykkedes med den skjulte reklame. I Norge blev ”Statoil” dog stoppet i censuren af det norske forbund. Men så måtte man jo bare være ekstra opfindsomme, og i dag findes hesten ”St Atoil” registreret hos vores broderland i nord.

I Danmark finder vi flere heste med efternavnet ”Frøkjær” og ”Cowboyland”. Begge navne velkendte varehuskæder, som handler med tøj. Men altså også registrerede stutterier. Det kan man da kalde ”to fluer med et smæk”.

På alverdens travbaner render et utal af kendte skuespillere og andre kendisser rundt. ”Kim Bassinger”, ”Katja Kean” og ikke mindst ”Pussy Galore” fra 007-filmen ”Goldfinger” kan findes i dyst mod f.eks. ”Jalabert”, som også kendes fra en fortid på en racercykel. Også den tidligere fagforeningsboss fra staterne ”Hoffa” har fundet vej til travbanen.

Til alt dette kommer så en lang række navne, som er det rene nonsens. Tag et vilkårligt løbsprogram, og du finder hurtigt navne som ”Drygi” eller ”ilord Logoi”. Hvor kom de navne lige fra?

Enkelte opdrættere erkender dog, at de ikke har synderlig navnefantasi, og så ender hesten med et navn som ”Västerbo No Name”. At Västerbo tilmed er stutteriets navn, gør det ikke mere fantasifuldt.

Slutteligt vil jeg lige nævne et par egne favoritter fra den mere humorbetonede afdeling. ”Mumsfilibaba” leder altid mine tanker hen på noget lækkert, også selvom hesten ved et utal af lejligheder har været en nitte rent spillemæssigt. Også Mara Bourbon – en virkelig fantastisk fransk hoppe, som satte verdensrekord da hun vandt Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane – får mig til at tænke på noget chokoladeagtigt. Mmmmmarabou måske? Og så lige et lille bon i enden (bon= god/fin) for, at fuldende det chokofantastiske billede af denne skønne væddeløber.

Og med disse ord giver vi bolden op: Hvad skal VORES lille stjernefrø hedde? De gode bud sendes til Lasse@ojtrav.dk, og det bedste belønnes med en god flaske vin, samt en invitation til ”barnedåben” når den tid kommer, hvis det er netop dit forslag, som skal følge ”bebsen” resten af livet!

På staldens vegne

Lasse

P.S. Navnejuryen består af Stald Ømark-Jespersen og i mindst lige så høj grad, af deres respektive.