men man alligevel føler man har haft en udemærket dag, så ved man, at man har været i godt selskab!

For det var vel nærmest den følelse vi alle - som havde overværet Sessans årsdebut live - havde. Skuffede over, at hun ikke havde rakt til i et løb, som ikke holdt alverdens klasse, bortset fra den vindende Montgomery Hill, trætte efter en lang dag med et par negative overraskelser undervejs, men ikke destomindre fortrøstningsfulde og i godt humør, da vi havde fået sundet os en smule.

Værst medtaget, og mest skuffet af alle var formentlig Ken, som tydeligt havde regnet med at Sessan kunne bedre. Som løbet formede sig, må vi give ham ret. Han kørte forbilledligt med en hest, som gør sæsondebut. Rolig indledning, fejlfri afgang i både afgang et og to (der var omstart i første start), og afsted mod spids, som han og Sessan fik lov at overtage efter 350 meter. Dejligt... håbet var lysegrønt og hun så fin ud, hvilket hun i øvrigt havde gjort hele dagen. Efter 500 meter slap Ken til favoritten og fik verdens bedste ryg, men allerede med 600 meter til mål begyndte Sesssan at vise svaghedstegn. Ken måtte til at jage på hende, og hun kunne knap følge med i ryg på den førende. Så selvom hullerne kom på bestilling i slutsvinget, så var der et eller andet som generede hende, og for en gangs skyld suste hun ikke mod målstregen i fuld fart.

En overgang så det ud som om hun skulle klare en andenplads, så en tredjeplads, men da målstregen blev nået havde hun sluppet hele fem andre forbi sig, og vi måtte tage til takke med en sjetteplads og "sølle" 2000 kr. i præmie. Retfærdigvis skal det siges, at det er tre gange så mege, som I Am Perfect tjente i hele sin karriere, men ok... Sessan har hidtil - og kommer i øvrigt også snart til det igen - løbet i en helt anden division end "Perfecten". ;-)

Mens vi andre var sådan nogenlunde tilfredse med overstået sæsondebut, forholdt det sig noget anderledes med Ken, som fortalte at hun var direkte ringe i går, og han tror at hun har været syg på dagen. Ingen anden kender hendes kapacitet så godt som Ken, så når han udtaler sig så kraftigt, så er det bare at reagere på det. Så allerede i dag fredag får Carsten udtaget blodprøve og analyseret den for evt. infektioner hos hende. Mere herom senere når resultatet foreligger...

Men ellers var det en dag præget af regnvejr og en irriterende punktering, da vi skulle hente Ken. Han og Berit må ligge inde med store værdier på gården, for ellers havde de vel ikke valgt at lægge diverse sømbælter, og andre forhindringer ud midt på grusvejen? ;-) En af disse ståldimser satte sig i hvertfald godt fast - ja, faktisk gik den direkte igennem og medførte en obligatorisk "klonk... klonk... klonk..." lyd hver gang hjulet passerede over den indtrængende ståldims - i undertegnedes nyindkøbte bagdæk, og så var det ellers bare ud at skifte hjul. Dette kunne dog foregå i tørvejr i Ken og Berits dejlige maskinhal. Desværre er reservehjulet et nærmest ubrugeligt max. 80 km dæk, men det fik os da til Sverige og tilbage igen! Stålsplitten er i dag blevet hevet ud, og det er lykkedes at få repareret dækket, på trods af det ellers gedigne hul, der var lavet. Så istedet for 1300 kr til et nyt dæk, så er skaden begrænset til 300 kr. Så det var dagens glade nyhed.

En anden god nyhed er at Sessan ikke viste egentlige tegn på sygdom da hun kom hjem i går aftes. Humøret var fint, og hun gik direkte til madskålen, da hun kom ind i sin boks. Her til morgne kunne carsten melde at hun havde spist alt op og til og med lidt atypisk for hende havde slikket hver en krumme op. Normalt ligger der lidt af hendes berømte havregrød tilbage i krybben. Men ikke i dag... det er en adfære som ikke normalt ville indikere en sygdom.

Hvis det ikke er infektion... ja hvad er så årsagen til den svage præstation? Kan hun have manglet det berømte løb i kroppen? Ork, ja... sagtens... Kan det være det nyomlagte banelegme på Jägersro, som af en af hjemmebanens trænere blev betegnet som MEGET løs, og dermed sugede hestene for kræfter? Måske... men alt det er spekulationer. Nu søger vi facts, og de første facts får vi, når vi har resultaterne af blodprøven. Men bare rolig... vi kommer igen! Og når vi gør det... så bliver det grueligt! Jeg skal have tjent den dæk-lapning hjem igen. ;-)

Når alt kommer til alt, så var det vist en hyggelig dag alligevel, for os alle. Selskabet var i hvert fald skønt, både det dansk- og det svensktalende, og Stald Ømark-Jespersen siger atter en gang tak for den entusiastiske deltagelse og lover at næste gange er der "Sessan" T-Shirt til alle fremmødte supporters!