HOVEDSPONSOR
 
 
Et nyreslag...
4. maj 2008

er den sandsynlige forklaring på Sessans "sammenklapning" i torsdags. Den udtagne blodprøve viste forhøjede værdier af muskelenzymer (AST og CK), hvilket normalt indikerer nyreslag (Korsförläming på svensk og Tying Up på engelsk).

Helt så bogstaveligt, som ovenstående tegning skal diagnosen nyreslag naturligvis ikke tages. Nyreslag, som også kaldes påskesyge eller mandagssyge, da det ofte opstår efter en hest genoptager arbejdet efter pause, kan skyldes et utal af faktorer, men oftest er det årsaget af at hesten har fået et overskud af foder i forhold til træningsmængden. Nyreslag rammer i øvrigt oftere hopper end hingste og valakker.

Fejlagtig fodring/arbejdsmængde er dog næppe årsagen for Sessan, ligesom vi ikke kan sige noget om hvornår nyreslaget er opstået, for før torsdagens løb var hun smidig og fin, som sædvanligt. Nyreslag vil ofte vise sig som en stivhed i specielt bagkroppen, og i slemme tilfælde er hesten så stiv, at den knap kan røre sig. Dette var der ingen tegn hos Sessan, så vi må konstatere at hendes nyreslag heldigvis har været mindre voldsomt, men dog nok til hun ikke var på toppen i løbet.

Hun trænes derfor forsigtigt de næste fjorten dage, og så tages der en ny blodprøve, så vi kan se om hendes muskelværdier går mod normalen. Så må vi se hvornår hun ellers er klar til at starte igen.

Vil du læse mere om nyreslag, så er her et link til en svensk side, som giver en fortrinlig gennemgang over sygdommen.


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.