HOVEDSPONSOR
 
 
Sort dag for os
11. juni 2008

Som om vi gennem tiden ikke har været ramt af nok ulykker! Den opmærksomme besøger vil have bemærket at der mangler en hest i oversigten og det er med stor tristhed, at jeg må meddele at Carsten og Winnie og vi andre, som følger med og deler sorger og glæder desværre har måtte sige farvel til endnu en hest.

Carsten har en tid haft en mistanke om at noget ikke var helt ok med New Lincoln, og efter en dyrlægeundersøgelse mandag kunne det konstateres at den ellers glade dreng ikke havde et bentøj, som for alvor var egnet til at være væddeløber. Faktisk stod det så slemt til at han, for at bare kunne fungere nogenlunde i sin levetid, måtte igennem en operation, og det uden der var mindste garanti for at New Lincoln ville blive i orden igen. Derfor måtte den svære beslutning om at lade New Lincoln gå til de grønne marker et andet og forhåbentlig bedre sted tages.

Endnu en trist afsked med en alt for ung hest, men en beslutning taget af hensyn til dyret. Det er endnu et tungt slag, som skal absorberes af Winnie og Carsten. Vi vil tænke på New Lincoln som en glad dreng og en dejlig hest!


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.