HOVEDSPONSOR
 
 
Derfor bør man have 10 travheste!
27. juni 2008

For så er man sikker på at i hvert fald en af dem er startklar!

Det må være lærdommen af den seneste tids uheld og sygdom på uheld og sygdom. I hvert fald kommer der til at gå 14 dage før Sessan er helt klar, efter det i tirsdags blev konstateret at årsagen til den seneste tids høje puls efter træning, skyldes en bronkitis!

Hun fik naturligvis omgående en behandling gennem en sprøjte, og færdigbehandles nu med penicilin. Tirsdag er det så meningen hun igen skal tjekkes, og så tager vi derefter stilling til den videre matchning. Nu ville det bare være skønt med en L A N G skadesfri periode!

Fra Biersted 9440 Aabybro, hvor Uni og føl, pt feriere mens Uni forhåbentlig bliver dejlig gravid igen, er beskeden alt vel. Eller som Gunnar fortalte: - Hendes afføring er normal! (Hvilket skulle komme fra en tidligere travtræner, som via sin telefonsvarer gav sine kunder denne betryggende besked *fnis*). Men spøg til side... Uni bliver scannet på mandag, og vi krydser nu fingre for at hun og føllet snart kan komme hjem.


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.