HOVEDSPONSOR
 
 
Legenden kan... også på lang afstand!
1. juli 2008

Som overskriften antyder, så er der gode nyheder fra Biersted. På trods af en afstand på over 1800 km, så er det alligevel lykkedes for Legendary Lover K (i billedet fra Lotterian i Napoli), at få Uni i fol i første hug.

En omgang frisk transportsæd blev bragt op fra Italien, hvor "Legenden" står opstaldet for knap tre uger siden og i dag kl 12 kunne delejer Gunnar Christiansen via mobilen fortælle at Uni i dag tirsdag var scannet og fundet drægtig. En virkelig skøn og opløftende nyhed efter en lang tid med håb og deraf følgende skuffelser i kampen for at få hende drægtig ved Global Glide. Vi har naturligvis også vendt og drejet alt og til og med spurgt os selv om det var vores hoppe, som den var gal med. Men DET var det heldigvis ikke.

Vi er naturligvis taknemmelige over for Knud Erik Ravn og Gunnar, som har vist os stor venlighed igen, og specielt Gunnar har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med at få hente Uni, ført tilsyn med hende og føllet og ikke mindst med at få hende ifolet! Vi håber vi kan betale lidt af den hjælpsomhed tilbage med endnu et herligt Legende afkom til næste år, så vi kan endnu en løbende reklamesøjle for en super "træfsikker" avlshingst ud i kamp de kommende år.

Nu går "matchningen" mod at få Uni og føl og foster hjem hurtigst muligt, så lidt stressfyldt som overhovedet muligt. Det bliver DEJLIGT! Ikke mindst fordi Gunnar i dag pænt antydede at den unge mand nu trænger til at komme i menneskehænder og få lidt opdragelse. "Han er fuldstændig ligeglad med sin mor, og er en meget cool ung mand" var beskeden fra Biersted om Speedystarmanamana. Så det er vist godt han skal hjem til Mørkøv og strenge kostskoleregler! ;-) Vi glæder os!


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.