HOVEDSPONSOR
 
 
Sessan tilbage til Sverige
18. september 2008

Efter en tid med svigtende resultater, tog vi i midten af august den tunge beslutning, at vi ikke længere troede det os muligt at opnå de resultater med Sessan, som hendes kapacitet berettiger til, og som følge deraf valgte vi, at opsige vores leasingkontrakt med Jan og Gertie.

Alt dette foregik i fred og fordragelighed, og Sessan blev leveret af Carsten og undertegnede ved en heldagsudflugt til Tingsryd Travet i Sverige, hvor Sessan efterfølgende gik med Åke Svansted hjem til Axevalla og omegn.

Her er meldingen at hun trives godt, og efter lidt behandling for et par småskavanker i et forknæ, så træner hun nu igen for fuld damp og forventes snart til start igen. Vi krydser alle vores fingre for at Jan, Gertie og Åke må få alt det ud af hende som vi alle har en forventning om findes.

Samtidig husker vi i Stald Ømark-Jespersen med glæde tilbage på tiden efter hun var kommet til stalden, og hvor vi fejrede to førstepladser på Lunden med hende. Tak til Jan og Gertie for at vi fik mulighed for at "låne" en så dejlig hest, og for de dejlige oplevelser vi fik med hende i det år vi havde hende i stalden!


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.