HOVEDSPONSOR
 
 
Naya debuterer på Lunden fredag
18. september 2008

Fredag eftermiddag bliver det endnu engang neglebider-tid! Her skal Naya Hanover nemlig i løb for første gang i sin karriere. Det vil sige, hvis man fraregner hendes prøveløb, som foregik i et skybrud af dimmensioner, men som Naya håndterede på absolut bedste vis.

Lodtrækningen har ordnet det således at Naya har trukket spor et bag startbilen. Da vi ikke kender hendes starthurtighed, så vides det endnu ikke om det er en fordel eller ulempe. Naya testes for første gang bag startbilen fredag, og denne test vil give et fingerpeg om hvorvidt Ken kan fyre hende af fra start eller ikke.

Det er som nævnt Ken, som skal køre hende, og fra Stald Ecces hjemmeside er følgende tekst saxet fra:

1. løb nr. 1 Naya Hanover virker som en dejlig stabil hoppe, som her kommer ud i sin debut. Er naturligvis stadig "grøn", men jeg tror på en god chance, med tanke på præstationen i hendes prøveløb, samt det hun viser i træning, udtaler Ken.

P.S. Årsagen til vi kan tillade os at "stjæle" fra www.kenecce.dk er jo at undertegnede er webmaster på siden, og har derfor også stået for at indhente og sammenfatte Kens kommentarer til staldens startende heste. ;-)

Naya ER en fin hoppe, som nu viser den rigtige indstilling og det skal bliver super dejligt, sjovt og ikke mindst spændende at følge hende i hendes debut. Jeg skal i hvert fald have lidt penge ude på hende. Det skal der ikke herske tvivl om!


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.