HOVEDSPONSOR
 
 
Speedy fyldte år!
27. februar 2009

Onsdag den 17. februar rundede Speedy sit første skarpe hjørne. Her blev han nemlig 1. år. I den anledning har Winnie været ude med kameraret og bringer her et par skud af fødselaren, som i løbet af det år er løbet noget i vejret. Ved sidste tjek var Speedy nemlig nået op i en skulderhøjde af 155 cm, og er dermed nået at blive en rigtig stor dreng på bare et år.

Et år, som har budt på mange oplevelser for den unge mand. Han har været med i Jylland, hvor han sammen med Uni fik sig en på opleveren på hhv. Hovhedegaard og hos Gunnar i Tylstrup. Desværre uden det ønskede reslutat, så det kunne blive til en lillebror eller - søster i år.


Speedy kigger nysgerrigt på fotografen - som i dette tilfælde er Winnie!

Han har også været med i Sverige og på Jägersro Travbane, hvor han jo som bekendt blev frysmærket, men også fik sig en promenade på staldterænnet på den svenske derbybane. Ikke med vores gode vilje, men til stor fornøjelse for den unge mand!

Men vigtigst af alt - så har Speedy udviklet sig til en god og fornuftig dreng, som roses af alle for sit smukke udseende og gode temperament. En udvikling som i høj grad skyldes Carsten - og ikke mindst Winnies - omhyggelige omgang og opdragelse med og på Speedy.


"Flokken" samlet hjemme på gården. Speedy - forrest i billedet - er nu snart lige så stor som f.eks. Naya. Det er godt foder der bliver servet hos Carsten og Winnie!

Det næste år bliver MINDST lige så spændende for Speedy og os. For i løbet af året skal Speedy i "børnehave" og lære de mere basale ting som travhest. Det er ting som at vænne sig til at få seletøj på, at gå i tømmer og lære at reagere korrekt på dette. Siden bliver det til sommerferie for ham, og når den er slut er det tid for Speedy at begynde "travskolen". Her vil han lære at blive spændt for en vogn, og sidenhen vil han begynde en egentlig indkøring. Så nu begydner lidt af livets alvor for Speedy, som dermed ikke længere alene skal bruge tiden på at spise, sove og drille Naya! Men med den balast Speedy allerede nu har fået, så er vi sikre på at han nok skal lære tingene hurtigt og samtidigt synes at det er sjovt, at begynde i "skolen".

Tak til Winnie for billeder


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.