HOVEDSPONSOR
 
 
Naya starter igen på Lunden
25. november 2009

Efter sin ikke helt vellykkede start forrige søndag på Charlottenlund Travbanen, hvor det blev til en uheldig startgalop og efterfølgende placering uden for præmierækken, for en meget tændt Naya, prøver vi igen lykken på søndag den 29. november.

Her skal Naya ud i tredje løb over 2000 meter med autostart. Hun har fået skodspor 7, og bliver derfor noget afhængig af hvad Ken vælger at gøre fra start. Med tanke på seneste startgalop, kunne det fornuftige valg for Ken, som igen sætter sig i vognen bag Naya, være at bakke af fra start. Men Naya er jo som bekendt ret hurtigt ude fra start, så det modige valg vil være at køre fremad og jagte en god placering udvendigt undervejs i løbet.

Det bliver i hvert fald spændende at se hvad Ken vælger og vi krydser alle fingre for "bedre held" denne gang for Naya.


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.