HOVEDSPONSOR
 
 
Hilsen fra Speedy i det svenske
25. november 2009

Fra en god og kær ven af Ømark-Jespersen stalden har vi modtaget følgende fra Jägersro, hvor Speedy siden midten af oktober har haft sin daglige gang:

Kære dagbog

I dag havde jeg besøg af Lunden-fotografen Martin Timm. En af Lasses gode venner. Han fik en af de søde staldpiger til at trække mig ud på gangen, så jeg kunne vise de andre krikker, hvordan en fotostar virkelig tager sig ud.

Han fik skudt en masse billeder af mig fra forskellige vinkler, og bagefter fik jeg lov til at se et par stykker af dem. Er jeg virkelig blevet så stor? Efter at have stået "model" i en halv snes minutter blev jeg lukket ind i min egen "hule" igen.

Jeg havde håbet på at den venlige mand havde nogle gulerødder med i sin taske med de der sjove tingester, men dem må jeg nok have til gode til en anden god gang. Håber snart, at en af mine ejere igen kommer på besøg.

Vrinsk fra
"Speedy"



Vi takker naturligvis Martin mange gang for at han lige var forbi og hilse på, så han kunne få denne side fra Speedys dagbog og billeder af "knægten" med hjem. ;-)


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.