Ja, der er løbet meget vand i åen langs med træningsbanen oppe hos Carsten og Winnie, siden sidste opdatering. Speedy har været en tur i Sverige på træningsophold, og blev godkendt i et præmieløb på Jägersro. Carla har været med sin mor i Sverige og er blevet frysemærket. Naya er blevet solgt – men desværre mangler betalingen stadig at komme frem til Carsten og Winnie. Vi håber stadig alle og krydser vore fingre for det sker. Og slutteligt har vi købet en ny hest. Våren er på vej, og der sker meget på træningsfronten. Jeg lover derfor at opdateringen fra nu af bliver meget oftere!

Lad mig begynde med at fortælle om Speedy som fortsætter sin positive udvikling. Han var en tur hos Joakim Lövgren i efteråret med henblik på at få han godkendt i præmieløb på Jägersro. Ken Ecce var meget fortrøstningfuld vedr. denne opgave, idet Speedy allerede tidligere på året havde gået omkring de tider som kræves for at blive godkendt, så Ken var ikke i tvivl om det nok skulle gå.

Ved ankomsten til Stall Lövgren var Joakim ikke alt for optimistisk. Han syntes ikke at Speedys tidligere skavank med at ”tabe” venstre bagben var helt borte, men Ken fortalte at det skulle vi bare være ligeglade med, for så snart der kom lidt tempo på, så travede Speedy eksemplarisk for en så stor hest at være. Men vi var da lidt spændte, da vi drog over Øresund den sidste tirsdag i oktober, for at følge Speedy i sin først ”start” i karrieren.

Der var dog ingen større grund til nervøsistet, for Speedy løste sin opgave til UG. Kom godt af sted fra start og Joakim tog han stille og roligt rundt indtil de manglede en omgang. Her testede Joakim en anelse og størst urosmoment kom da en foranliggende hest galopperede og Speedy blev lidt nervøs over dette. Han brød langt op i banen men Joakim fik ham dog hurtigt på rette vej igen, og Speedy fik prøvet lidt forskellige positioner undervejs. Både i ryg, udvendigt uden ryg og siden igen i ryg hjem til mål.

Speedy kom de 2160 meter rundt i en kilometer tid på 1.30,5 med voltestart og blev noteret for en lille galop i forbindelse med sin lille udflugt ud i banen. For at blive godkendt som to-årig traver, så skal man kunne klare denne distance på 1.28 til 1.35 pr. kilometer, og Speedy var derfor vel inden for dette krav. Så det var nogle tilfredse ejere, som tog Speedy med hjem til Mørkøv efter løbet.

Vi fik 19.950 SEK i præmiepenge for dette. Et beløb som går til at dække træningsomkostningerne for Speedys besøg i det svenske. Joakim var meget tilfreds med Speedys præstation, som han kaldte for det bedste han havde lavet mens han havde været hos ham i træningen, og han kaldte til og med Speedy for lovende. Dejligt!

Lillesøster Carla er – som sin bror var i den alder – ved at blive en stor pige. En meget selvstændig dame, som har sine egne meninger om hvordan livet skal være. Men dette er ofte en positiv egenskab for en travhoppe. Hun har indtil november gået sammen med sin mor og en anden hoppe med hendes føl, men efter en udflugt til Sverige for at blive frysemærket er det nu slut med at rende i mor Uni’s skørter.

Selve udflugten med Carla og Uni gik rigtig fint. Uni har altid været nem at rejse med, og igen havde hendes adfær en god afsmittende effekt på Carla. Der var i hvert fald ingen problemer med at laste hestene, og ej heller frysmærkningen bød på voldsomme problemer. Ikke mindst fordi vor gode svenske ven Johan Gustavsson også havde en åring, som skulle frysmærkes det samme sted, og derfor var på plads til at give en hjælpende hånd med at holde Carla mens mærkningen pågik.

Ej heller at få Uni og Carla op i traileren igen var det store problem, og hjemturen gik også glimrende. Så alt i alt en dejlig udramatisk tur frem og tilbage med begge heste, og Carla er nu færdig registreret og vi har fået hendes hestepas som endegyldigt tegn herpå.

Som nævnt er Carla nu blevet taget fra sin mor, men det har også været udramatisk. Hun har stadig sin ”barndomsveninde” hos sig i fold og stald, så alt virker til at gå som det skal. Formentlig vil separationen fra Uni også betyde at Carla nu bliver lidt mere social overfor mennesker.

Også Carla udvikler sig positivt, og det bliver naturligvis tungt at på et tidspunkt at skulle sige farvel til hende. Men det er fortsat planen at Carla inden for det næste års tid på et tidspunkt skal sælges.

I forbindelse med vort besøg på Jägersro i anledningen af Speedys præmieløb, så mødte vi gode venner, som også havde hest til start. Jan og Gertie Folgård havde deres eget afkom efter Ulrika Amason ude i et kvalifikationsløb. Gina Amason, som den tre årige hoppe hedder, er dermed en halvsøster til en hest, som hjemmesidens besøgende kender godt. Ulrika Amason er nemlig mor til Prinsess Amason, som tidligere har været i vor varetægt. Og hvorfor nu denne historie?

Jo, sagen er at vi på Jägersro fik et tilbud, som vi ikke kunne sige nej til. Jan har en tendens til altid gerne at vil sælge en hest til os. Denne gang var Ulrika Amasons afkom fra sidste år i spil, og da vi fik tilbuddet om at komme til Ulrika Amasons første hingst for en rimelig penge, så var specielt Carsten fra starten tændt på ideen.

Amiral Amason er en nu to-åring som har Adams Hall som far. Adams Hall, som er ud af en særdeles interessant afstamning, idet han har tre helbrødre som alle er blandt verdens bedste avlshingst. Indtil nu har Adams Hall ikke vist det store i avlen, og undertegnede var da også lidt skeptisk om det nu var sagen at investere i. Men jeg kender jo moderens evne til at levere superafkom, så da Carsten foreslog at vi om ikke andet tog over for at kigge på den, så blev det en aftale.

Så vi drog over sundet endnu engang og op til Stutteri Håleryd for at se på ”Amiralen”. Her kunne venlige Mats Hugosson fremvise en rigtig fin hingst, som opførte sig eksemplarisk på staldgangen og det var nærmest kærlighed ved første blik for alle medrejsende. At hesten så også – på trods af sin unge alder – rørte sig nærmest perfekt foran en træningsvogn og samtidig er skruet rigtig godt sammen gjorde ikke sagen ”bedre”. Ham måtte vi have med hjem!

Så således blev det! En time efter vi var kommet, var aftalen på plads, men inden vi forlod stutteriet fik vi lige hilst på både ”Sessan”, samt set Uni’s mor Caphial, som begge står hos Håleryd, hvor Uni jo er født og opvokset, før hun blev købt af Jan og Gertie.

Amiralen er faldet super godt til hos Carsten og Winnie og de øvrige heste. Carsten er lyrisk når han har kørt hesten og han er altså også særdeles veltravende. Begge hingste har vi nu kastreret, så de nu i stedet er valakker, og dermed kan alle hestene på gården i princippet gå sammen. Dette er en stor logistiks fordel. Ikke mindst fordi vi nu kan få både Speedy og Amiralen af sted til træning på Skovbo samtidigt og så fordi de har stor glæde af at gå sammen i folden. Humøret er virkelig højt hos alle hjemme på gården. Men mere herom i de næste nyheder.. som sagt nærmer foråret sig, og der kommer til at ske en masse spændende i de næste måneder. Næste nyhed kommer til at indeholde en omgang billeder og tekst fra årets første træning på Skovbo for Amiralen og Speedy.