HOVEDSPONSOR
 
 
Speedystarmanamana (SE) - e. Legendary Lover K (US

Præmieløbsgodkendt valak, født 2008, præmieløbsgodkendt 24. oktober 2010 Opdrætter: Ømark-Jespersen


Speedy og mor Uni - få døgn gammel

Speedystarmanamana - hvilket nok skal få knækket tungen på en speaker eller to i fremtiden - er vort første fælles afkom. Speedy - som han hedder i daglig tale - er, som sin mor registreret i Sverige.

Allerede som lille var Speedy stor, og han blev tidligt berømt for sin størrelse. Heldigvis er hans temperament lige så godmodigt, som han er stor, og han er en rigtig god "dreng" at arbejde med.

Speedy blev indkørt i Sverige hos Joakim Lövgren i efteråret 2009, og viste allerede under indkøringen at han er en klog hest med den rette indstilling. På grund af hans størrelse er han taget meget stille og rolig fremad. Han er hovedsageligt trænet hjemme på gården af Carsten, med henblik på at lade ham stille og roligt få styr på sin store krop og lange ben. Med ca. 14 dages mellemrum har Carsten så været på Skovbo træningsanlæg med ham for at få kørt lidt hurtigere med ham.

I oktober 2010 blev Speedy præmieløbsgodkendt på Jägersro. Dette skete med Lövgren i vognen, og efter løbet var Joakim rigtig godt tilfreds med præstationen, som han kaldte "lovende". Så det er klart vi glæder os til fortsættelsen.

Speedy er som traver meget lig sin mor. Et langt flot svæv og et metervindende trav. Skulle han så have arvet sin fars styrke og udholdenhed kombineret med et godt løbehoved, så bliver det nok ikke helt ringe endda!


Speedy ved et hurtigarbejde på Skovbo - i vognen den dygtige jockey Kasper K. Andersen

Det store mål for Speedy - i hvert fald ind til videre - er det svenske derby 2012, som vi stille og roligt arbejder hen imod. Hans størrelse taget i betragtning så forventer vi ikke at Speedy kommer ud i rigtigt løb før engang hen i løbet af foråret 2011.


Speedy i præmieløb på Jägersro med Joakim Lövgren i vognen



Til Speedystarmanamanas stamtavle på blodbanken.nu

Til Speedystarmanamanas oversigt på travsport.se

Tilbage til oversigten over hestene


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.