HOVEDSPONSOR
 
 
Uni Håleryd (SE) e. Alf Palema (US) og Caphial (NO

Rekordliste 16 1-1-1 92.695 SEK *18,0k 17,9m 15,5ak 16,2am Opdrætter: Stutteri Håleryd, Sverige


Uni på Skovbo med Ken i vognen

Med et skønt udseende og en stamtavle, som siger spar to samt et metervindende og perfekt trav, havde Uni alle forudsætninger for at blive noget stort. Som to-åring var Stald Lövgren, som på det tidspunkt trænede Uni, da også fuld af lovord. Specielt da Uni - kørt af en af Sveriges bedste catchdrivers Erik Adielsson - vandt sin debut for stald Lövgren og sine daværende ejere Stall Dream Team.


Uni til start på Nykøbing - stadig med Ken i vognen

Siden gik hun lidt i stå i sin udvikling, og desværre viste det sig, at Uni tidligt måtte stoppe sin karriere som væddeløber på grund af luftvejsproblemer. Problemer hvor en operation ikke kunne give garantier for, at det ville give en mærkbar forbedring.


En nysgerrig Uni følger med på skærmen og får dommen på Helsingborg Dyrehospital

Qua Unis flotte eksteriør og gode stamme besluttede vi efter den værste skuffelse over den mislykkede karriere havde lagt sig, at vi ville beholde Uni som følhoppe. Så Uni blev i 2007 bedækket ved Legendary Lover K på frostsæd hos Stutteri Laser og nedkom den 17. februar 2008 med sit første føl. I 2008 skal Uni så til Global Glide på Hovhedegård.

Uni fungerer nu i stedet som staldens ubestridte dronning, og bestemmer i det store hele ALT. Her er beretning om livets gang fra hestens egen mund:

Ja, det er korrekt! Det ER mig, som bestemmer. Carsten tror muligvis det er ham, men både Winnie og jeg står altså over ham i den her flok!

Bortset fra at vi dagligt lige må have en snak om netop dette punkt, og det er jo "för järvligt", som vi siger, der hvor jeg er født og opvokset, så stortrives jeg her i stalden. Det var dejligt at slippe for alt det konkurrenceræs, og sladder i staldene om hvem der nu var bedre end den og den. Specielt var det surt, at vide at JEG var den bedste, men ikke kunne vise det, fordi tungen hang ud af halsen med 500 meter til mål på grund af den pokkers "RDPA" (Rostral Displacement of the palatopharyngeal Arch, red). Havde jeg bare sluppet for det, så skulle jeg have vist dem alle samme... *Tænkepause* Men om ikke andet har det jeg fejler da en ultraroyal betegnelse! *højt vrinsk*

Heldigvis er RDPA kun et problem når jeg løber rigtig stærkt, og det kan jeg alligevel ikke nu da jeg skal være gravid det meste af tiden. Bortset fra det er det nu ikke så tosset at være gravid. Moderrollen trives jeg fint med, og har fået et lidt blidere og mere selskabeligt sind, men jeg er lidt sur over at faderen ikke har tænkt sig at være med og deltage i opdragelsen og det sure slid. Mænd altså! Se nu bare f.eks. ham Lasse. Kommer rendende i tide og utide med sit latterlige kamera. Er der noget at sige til jeg lige må markere for ham med et nap, at han altså ikke bare kan forvente jeg stiller mig op til session? Nej vel!


Tykke Uni i folden debruar 2008, med et bebrejdende blik på fotografen

RDPA er heldigvis ikke arveligt betinget, og når man ser på min royale stamtavle, så skal det nok blive nogle fine "arvetagere" jeg giver liv til. Føl som hele stalden kan være stolte af. Carsten og Lasse siger, at de vil beholde mit første afkom. Jeg tror nok ham Lasse er lidt forelsket i den der Legendaaaaryyyy Lover Kææææj, som de skriger på you-tube, da han vandt Lotteria-løbet, og det er fint med mig. Bare de ikke forventer jeg skal rende rundt og lege mor i mere end det næste lille års tid. Og stik mig så den gulerod du har i hånden! I små bidder tak!


Til Uni Håleryds stamtavle på blodbanken.nu

Til Uni Håleryds oversigt på travsport.se

Tilbage til oversigten over hestene


Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.