HOVEDSPONSOR
 
 
Naya Hanover - Beaumont Hanover (US) og Alma Carre

Rekordliste: Ustartet Født 16. april 2005. Opdrætter: Fam. Ømark-Andersen, Ejer: Fam. Ømark-Andersen


Naya Hanover og Winnie – et kønt par!

Da der skulle findes en legekamerat til New Lincoln, efter Nuuk havde forladt denne verden, faldt valget på Naya Hanover. En meget køn hoppe, der har fire ”hvide sokker” og en køn blis, som sine mest særegne kendetegn. Afstamningen fejler heller ikke noget. Med Beaumont Hanover, som far og Alf Palema som morfar, har Naya noget af det fineste amerikanske blod, det går at opdrive, i sig.

Winnie fortæller om Naya at hun var meget følsom som føl, så det var ikke verdens bedste start på hendes tilværelse i stalden, at hun fik en stor flænge i det ene bagben i traileren på vej hjem. ”Det var en relativ hård start på tilværelsen hos os, da hun jo skulle behandles med daglige penicillininsprøjtninger,” husker Winnie. ”Men hun fandt dog hurtigt sin plads i flokken, og trives i dag ganske godt.”

Naya og Lincoln er nu bedste venner, bare Naya kan få lov at bestemme. Naya har en særegen vane – en slags OCD om man vil - som går ud på, at hun ikke går direkte ind i boxen om aftenen, når det er tid til aftensmad. Nej, hun skal først rundt i alle hjørner og snuse, så lige ud og vende igen, før hun er klar til at gå ind i boksen og indtage sin mad.

En overgang var der frygt for at Naya aldrig ville komme til at løbe væddeløb, da hun ved en rutinerøngten fik konstateret spat i et ben. Heldigvis har hun i dag ikke vist tegn på at denne spat er kommet i ”udbrud”, så Naya kan trænes, som øvrige heste, hjemme. Hun følges som regel med enten Sessan eller Lincoln til Skovbo, til de hurtigere arbejder en gang om ugen. Nayas fysik udvikles hurtigt, og hun er i dag en velvoksen og smuk dame. Ifølge Ken, går udviklingen pt. måske endda for stærkt, da hun jo også skal have hovedet med i sin udvikling.

Carsten har i øvrigt et væddemål kørende med Ken Ecces staldmand Kasper, der går på, hvem af Naya og Lincoln, der kommer først til start i prøveløb – Carsten mener Lincoln og Kasper mener det bliver Naya. Lige pt. ser Carsten ud til at tabe! - men vi får se hvad det ender med.


Naya Hanover i et træningsarbejde på Skovbo


Til Naya Hanovers stamtavle på blodbanken.nu

Tilbage til oversigten over hestene



Copyright © 2008 Jespersen & Timm - Alle rettigheder forbeholdes.